Om hverdagens valg

Om hverdagens valg

Da jeg skulle til at skrive dette blog indlæg, troede jeg faktisk, at jeg have fundet et rigtig godt emne. Det viste sig dog hurtigt at være meget forkert, og allerede efter 5 linjer blev det tilfældig snak ud af en mere eller mindre ligegyldig tangent. Derfor valgte jeg at finde på noget nyt. Efter lange overvejelser slog det mig, at jeg kunne skrive om netop det jeg have svært ved: at vælge. I dagens Danmark vælger vi noget til og noget fra hele tiden. For 3 år siden valgte vi alle sammen at starte på statsskolen, og endda på samme studieretning, hvilket har betydet at vi nu er endt sammen som 3K. Nogle få er kommet til hen af vejen, og har der igennem også taget et aktivt valg, nemlig at skifte skole eller studieretning. Lige før ferien blev vi endnu engang stille over for et anden stort valg, som jeg tror de fleste af os har tænkt over, og mange allerede taget stilling til, nemlig spørgsmålet om hvilke af de forfærdelige mange uddannelser, man skal vælge. Disse valg er at par af de store, som vi har truffet eller som vi inder for et par år alle sammen vil blive stillet overfor. Men i hverdagen træffer vi alle sammen valg hele tiden, og nogle gange måske er der nok flere valgmuligheder end hvad godt er. Mit fravalg af min ide til et emne til dette blog indlæg, skyldes at jeg ikke synes at fungerede, men måske kan andre få noget ud af, at der kun er 4 en halv måned til vi er ude af gymnasiet, og hvad der så vil ske bagefter.
Hvis man ønsker at besvare dette spørgsmål, skal man kender vores fremtidige valg. Ja - det hele afhænger igen af hvordan vi vælger at leve, og hvad vi vælger at lave, når tiden med studentergilder er over, og en ny hverdag former sig for hver af os. Hvor meget disse nye hverdage skal indeholde dele af kasse, er igen noget vi selv vælge, og der igennem også hvor meget vi vil holde kontakt. alternativet er at gøre ingenting, hvilket i dag også ses som en valg. Så hvis det at gøre ingenting også er et valg, hvad er så definitionen på at vælge noget? Er det bare at man foretager sig noget som har konsekvenser for en? Hvis det er rigtigt, vil der helt klart være noget man kunne kalde det passive valg. Samtidig vil det gøre ting som at blive født eller dø til et valg. Disse to steder er faktisk to af de meget få steder, hvor det ikke nødvendigvis er dit valg, men noget som sker lige meget hvad. Man tænker nok at der er mange stede, hvor valgene bliver taget for dig. Dog hvis man kigger på hvad der er konsekvenser af de valg man har taget, er det antal af steder faktisk reduceret til meget få ting. Selv det at vi bliver "smidt ud" af gymnasier nå vi har færdiggjort 3g er en konsekvens at det valg vi tog ved at søge ind i første om gang.
Et eksempel på et aktiv valg kunne være, at jeg valgte at  skrive blog indlæg hen over vinterferien, i håbet om at jeg kunne skrive noget fornuftigt, og efter som dette ikke er min spiskompetence tænke jeg, at god tid kunne være en fordel. Dog kan man så igen sige, at jeg tog det valg ikke at gå i gang før i går, for som sagt at finde ud af, at det emne jeg troede jeg have styr på ikke kunne  blive til det jeg troede.
Når nu at vil skal vælge så meget, får vi også meget hjælp til det. Lige meget om man er ude at købe et par bukser, står der en ekspedient og siger hvad der er godt og skidt, og nogle af dem synes også at de har svaret på det hele, hvis man spørger om råd. Råd fra andre kan være en god ting når man skal vælge. Men nogle gange skal man også passe på, at man ikke falder i fællen hvor man ender med at tage alle de valg som folk fortæller en, og på den måde bare følge strømmen.
Det at give andre råd synes jeg er en meget svær ting. Formentlig ved folk allerede ved hvad de vil, og de vil sådan set bare gerne vide, om man synes de har ret. For eksempel blev jeg stillet spørgsmålet om, hvorvidt man skal have smoking på til gallafeste, eller om man kan "nøjes" men et jakkesæt. Det eneste svar, og på den måde råd om hvad man kunne kigge efter var,  "Jeg tror at der vil komme folk i begge dele, så man kan nok godt "nøjes"".
Folk spørger til råds om mange detaljer, netop fordi valg har konsekvenser, lige meget hvor små de er. Om man vælger ikke et jakkesæt eller en smoking til galla, og om man vælger at holde kontakten til klassen efter afslutningen af 3.g, alt har en betydning for hvad der sker i fremtiden. Konklusionen på dette er nok ikke noget nyt for de fleste, vi tager hele tiden valg! Ved mange af dem er det "rigtige" valg så åbent lyst, at vi ikke ser det som valg. ved mange af dem, er der også noget som nogen forventer af os, så det bliver, måske ikke en pligt, men noget man bare gør uden  at tænke over det. Men som regel ligger der altid en anden mulighed, som måske ikke er så dårlig hvis man kigger på det, og over vejer hverdagens valg en ekstra gang. man kunne måske også prøve at gøre nogle af de små valg aktive, i stede for den typiske passive version: at gøre ingen ting.

Om tid og ventetid

Det er tirsdag den fjerde februar. Der er mørkt udenfor. Mit værelse er oplyst af loftslampen og lyset fra min computerskærm. David Bowies ”Love is Lost” lyder fra mit anlæg. Der er i omegnen af halvtreds skoledage tilbage af 3.g (Nicoline ville kende det bestemte antal) og tre dage tilbage inden vi får vinterferie.

Vi venter altid på noget, ofte på flere ting på én gang. Vi venter på at en ny film kommer i biografen, at en ny bog bliver skrevet, at næste afsnit af den tv-serie vi følger med i bliver sendt, at det bliver weekend eller måske bare på at bussen kommer, så vi kan komme hjem. Der er ikke meget vi kan gøre for at gøre ventetiden kortere, men ofte prøver vi så godt vi kan. Den eneste måde reelt at gøre det, er ved at rejse med relativistiske hastigheder, men det er de færreste som har mulighed for det, så oftest prøver vi bare at få ventetiden til at føles kortere. Vi fylder tiden med noget som egentlig bare er fyld, mens vi venter på at gøre det vi egentlig vil. Måske ser vi det tåbelige reality-program der bliver vist inden den spændende serie, måske er vi mere fornuftige og gør noget der skal gøres alligevel, f.eks. rydder op og gør rent, eller laver hjemmearbejde. I sidste ende gør det dog ikke den store forskel, tiden rinder ud og det vi venter på dukker op, medmindre selvfølgelig bussen undlader at komme (vi elsker alle Midttrafik).

Jeg venter også på ting. Jeg venter på at de nye sæsoner af Game of Thrones og House of Cards bliver sendt, jeg venter på at George R. R. Martins Winds of Winter bliver skrevet færdig og udkommer, jeg venter på at den danske stat får taget sig sammen og giver mig den SU jeg skal have, jeg venter på at det bliver weekend og dermed vinterferie og jeg venter på at komme videre med mit liv, flytte hjemmefra og starte på universitetet når jeg er færdig med 3.g. Men det har også en bagside. Når ventetiden er udløbet og man bladrer videre til næste side her i livet, kan man ikke længere gå tilbage. Det er rart at have noget at se frem til, men når tiden er gået, kommer den ikke tilbage. Selv hvis man er glad for det sted man er, kan man ikke stoppe tiden, den fortsætter videre i sit uendeligt konstante tempo. Det er som Aristoteles sagde, ”tid forvitrer ting, alting bliver gammelt og glemmes under tidens kraft.” Det er et naturligt biprodukt af at vente, mens vi venter går tiden, pludselig bliver vi voksne, så bliver vi gamle og så dør vi. Hele vejen gennem livet har vi ventet på et eller andet, og det er helt fint. Det er rart at have noget at se frem til, man skal bare passe på at man ikke glemmer hvad man har lige nu og her. Det er godt at noget man har lyst til vil ske i fremtiden, men det er vigtigt at lægge mærke til det gode man har, for måske forsvinder det en dag, og pludselig har man haft så travlt med at glæde sig til fremtiden at man helt har glemt at nyde nutiden. Pludselig er tiden gået og muligheder er væk. Hvis der er noget vi har lyst til at gøre, noget vi har lyst til at sige, skal det gøres nu, for vi har ikke nødvendigvis en evighed at gøre det i, og pludselig har vi forpasset chancen. Nogen gange kan slutningen på ventetiden og en deadline være én og samme ting, og hvert eneste øjeblik hvor vi ikke har gjort noget vi havde lyst til, har vi forpasset en mulighed. De spændende ting i fremtiden skal nok komme, uanset hvad vi gør i mellemtiden, så lad os nyde den tid vi har i stedet for at tænke på den tid vi kan komme til at få i fremtiden, og lad os for alt i verden ikke tænke på de ting vi er gået glip af, for vi kan ikke gå tilbage. Vi må bare sørge for at vi ikke går glip af mere. David Bowies ”Where are we now” lyder fra mit anlæg, hvilket er meget passende. Tag et øjeblik, nu eller senere, tænk over hvor du er henne i dit liv lige nu, og om der er noget du har lyst til. Snart vil vi være et andet sted i vores liv, og verden vil se helt anderledes ud. Lad os ikke vente på at verden ændrer sig omkring os, lad os fylde vores tid med ting vi har lyst til, så vi, når Jorden har drejet sine omgange, kan se tilbage og tænke at vi gjorde de ting vi ville, og har brugt vores tid godt.

Uanset hvad vi venter på, vil tiden til sidst være gået. Det er vores egen opgave at sørge for at den ikke er gået tabt.

Det er tirsdag den fjerde februar og jeg har skrevet mit blogindlæg. David Bowie synger at det er ”Valentine’s day”, han tager tingene lidt på forskud, lad os lade være med det.