Om hverdagens valg
Da jeg skulle til at skrive dette
blog indlæg, troede jeg faktisk, at jeg have fundet et rigtig godt emne. Det
viste sig dog hurtigt at være meget forkert, og allerede efter 5 linjer blev det
tilfældig snak ud af en mere eller mindre ligegyldig tangent. Derfor valgte jeg
at finde på noget nyt. Efter lange overvejelser slog det mig, at jeg kunne
skrive om netop det jeg have svært ved: at vælge. I dagens Danmark vælger vi
noget til og noget fra hele tiden. For 3 år siden valgte vi alle sammen at
starte på statsskolen, og endda på samme studieretning, hvilket har betydet at
vi nu er endt sammen som 3K. Nogle få er kommet til hen af vejen, og har der igennem
også taget et aktivt valg, nemlig at skifte skole eller studieretning. Lige før
ferien blev vi endnu engang stille over for et anden stort valg, som jeg tror
de fleste af os har tænkt over, og mange allerede taget stilling til, nemlig spørgsmålet
om hvilke af de forfærdelige mange uddannelser, man skal vælge. Disse valg er
at par af de store, som vi har truffet eller som vi inder for et par år alle
sammen vil blive stillet overfor. Men i hverdagen træffer vi alle sammen valg
hele tiden, og nogle gange måske er der nok flere valgmuligheder end hvad godt
er. Mit fravalg af min ide til et emne til dette blog indlæg, skyldes at jeg
ikke synes at fungerede, men måske kan andre få noget ud af, at der kun er 4 en
halv måned til vi er ude af gymnasiet, og hvad der så vil ske bagefter.
Hvis man ønsker at besvare dette spørgsmål, skal man kender vores fremtidige valg. Ja - det hele afhænger igen af hvordan vi vælger at leve, og hvad vi vælger at lave, når tiden med studentergilder er over, og en ny hverdag former sig for hver af os. Hvor meget disse nye hverdage skal indeholde dele af kasse, er igen noget vi selv vælge, og der igennem også hvor meget vi vil holde kontakt. alternativet er at gøre ingenting, hvilket i dag også ses som en valg. Så hvis det at gøre ingenting også er et valg, hvad er så definitionen på at vælge noget? Er det bare at man foretager sig noget som har konsekvenser for en? Hvis det er rigtigt, vil der helt klart være noget man kunne kalde det passive valg. Samtidig vil det gøre ting som at blive født eller dø til et valg. Disse to steder er faktisk to af de meget få steder, hvor det ikke nødvendigvis er dit valg, men noget som sker lige meget hvad. Man tænker nok at der er mange stede, hvor valgene bliver taget for dig. Dog hvis man kigger på hvad der er konsekvenser af de valg man har taget, er det antal af steder faktisk reduceret til meget få ting. Selv det at vi bliver "smidt ud" af gymnasier nå vi har færdiggjort 3g er en konsekvens at det valg vi tog ved at søge ind i første om gang.
Et eksempel på et aktiv valg kunne være, at jeg valgte at skrive blog indlæg hen over vinterferien, i håbet om at jeg kunne skrive noget fornuftigt, og efter som dette ikke er min spiskompetence tænke jeg, at god tid kunne være en fordel. Dog kan man så igen sige, at jeg tog det valg ikke at gå i gang før i går, for som sagt at finde ud af, at det emne jeg troede jeg have styr på ikke kunne blive til det jeg troede.
Når nu at vil skal vælge så meget, får vi også meget hjælp til det. Lige meget om man er ude at købe et par bukser, står der en ekspedient og siger hvad der er godt og skidt, og nogle af dem synes også at de har svaret på det hele, hvis man spørger om råd. Råd fra andre kan være en god ting når man skal vælge. Men nogle gange skal man også passe på, at man ikke falder i fællen hvor man ender med at tage alle de valg som folk fortæller en, og på den måde bare følge strømmen.
Det at give andre råd synes jeg er en meget svær ting. Formentlig ved folk allerede ved hvad de vil, og de vil sådan set bare gerne vide, om man synes de har ret. For eksempel blev jeg stillet spørgsmålet om, hvorvidt man skal have smoking på til gallafeste, eller om man kan "nøjes" men et jakkesæt. Det eneste svar, og på den måde råd om hvad man kunne kigge efter var, "Jeg tror at der vil komme folk i begge dele, så man kan nok godt "nøjes"".
Folk spørger til råds om mange detaljer, netop fordi valg har konsekvenser, lige meget hvor små de er. Om man vælger ikke et jakkesæt eller en smoking til galla, og om man vælger at holde kontakten til klassen efter afslutningen af 3.g, alt har en betydning for hvad der sker i fremtiden. Konklusionen på dette er nok ikke noget nyt for de fleste, vi tager hele tiden valg! Ved mange af dem er det "rigtige" valg så åbent lyst, at vi ikke ser det som valg. ved mange af dem, er der også noget som nogen forventer af os, så det bliver, måske ikke en pligt, men noget man bare gør uden at tænke over det. Men som regel ligger der altid en anden mulighed, som måske ikke er så dårlig hvis man kigger på det, og over vejer hverdagens valg en ekstra gang. man kunne måske også prøve at gøre nogle af de små valg aktive, i stede for den typiske passive version: at gøre ingen ting.
Hvis man ønsker at besvare dette spørgsmål, skal man kender vores fremtidige valg. Ja - det hele afhænger igen af hvordan vi vælger at leve, og hvad vi vælger at lave, når tiden med studentergilder er over, og en ny hverdag former sig for hver af os. Hvor meget disse nye hverdage skal indeholde dele af kasse, er igen noget vi selv vælge, og der igennem også hvor meget vi vil holde kontakt. alternativet er at gøre ingenting, hvilket i dag også ses som en valg. Så hvis det at gøre ingenting også er et valg, hvad er så definitionen på at vælge noget? Er det bare at man foretager sig noget som har konsekvenser for en? Hvis det er rigtigt, vil der helt klart være noget man kunne kalde det passive valg. Samtidig vil det gøre ting som at blive født eller dø til et valg. Disse to steder er faktisk to af de meget få steder, hvor det ikke nødvendigvis er dit valg, men noget som sker lige meget hvad. Man tænker nok at der er mange stede, hvor valgene bliver taget for dig. Dog hvis man kigger på hvad der er konsekvenser af de valg man har taget, er det antal af steder faktisk reduceret til meget få ting. Selv det at vi bliver "smidt ud" af gymnasier nå vi har færdiggjort 3g er en konsekvens at det valg vi tog ved at søge ind i første om gang.
Et eksempel på et aktiv valg kunne være, at jeg valgte at skrive blog indlæg hen over vinterferien, i håbet om at jeg kunne skrive noget fornuftigt, og efter som dette ikke er min spiskompetence tænke jeg, at god tid kunne være en fordel. Dog kan man så igen sige, at jeg tog det valg ikke at gå i gang før i går, for som sagt at finde ud af, at det emne jeg troede jeg have styr på ikke kunne blive til det jeg troede.
Når nu at vil skal vælge så meget, får vi også meget hjælp til det. Lige meget om man er ude at købe et par bukser, står der en ekspedient og siger hvad der er godt og skidt, og nogle af dem synes også at de har svaret på det hele, hvis man spørger om råd. Råd fra andre kan være en god ting når man skal vælge. Men nogle gange skal man også passe på, at man ikke falder i fællen hvor man ender med at tage alle de valg som folk fortæller en, og på den måde bare følge strømmen.
Det at give andre råd synes jeg er en meget svær ting. Formentlig ved folk allerede ved hvad de vil, og de vil sådan set bare gerne vide, om man synes de har ret. For eksempel blev jeg stillet spørgsmålet om, hvorvidt man skal have smoking på til gallafeste, eller om man kan "nøjes" men et jakkesæt. Det eneste svar, og på den måde råd om hvad man kunne kigge efter var, "Jeg tror at der vil komme folk i begge dele, så man kan nok godt "nøjes"".
Folk spørger til råds om mange detaljer, netop fordi valg har konsekvenser, lige meget hvor små de er. Om man vælger ikke et jakkesæt eller en smoking til galla, og om man vælger at holde kontakten til klassen efter afslutningen af 3.g, alt har en betydning for hvad der sker i fremtiden. Konklusionen på dette er nok ikke noget nyt for de fleste, vi tager hele tiden valg! Ved mange af dem er det "rigtige" valg så åbent lyst, at vi ikke ser det som valg. ved mange af dem, er der også noget som nogen forventer af os, så det bliver, måske ikke en pligt, men noget man bare gør uden at tænke over det. Men som regel ligger der altid en anden mulighed, som måske ikke er så dårlig hvis man kigger på det, og over vejer hverdagens valg en ekstra gang. man kunne måske også prøve at gøre nogle af de små valg aktive, i stede for den typiske passive version: at gøre ingen ting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar