Jul 2013

Jeg vil starte med at citere et stykke fra MC Einars ’jul, det’ cool’:

[..Jul det' cool sikke tiden den går, der er intet lavet om siden sidste år

det' de samme ting vi spiser, det' de samme ting vi laver

de samme ting i TV, de samme julegaver

samme pengeproblemer, det' dyrt og hårdt

udelukkende overtrukne kontokort

overflod og fråds med familie og med venner

samvittigheden klares med en ulandskalender

det' julefrokosttid, traditionspilleri, sprutkørsel, utroskab, og madsvineri

vi har prøvet det før, vi ved præcis hvad der sker

slankekur i januar og alt det der..]

Denne tekst er jo meget nem at identificere sig med, ja det er næsten lidt uhyggeligt, så præcis som sangen beskriver den jul, som jeg er vant til. Jeg kan i hvert fald ikke andet end at trække på smilebåndet, hver gang jeg hører denne sang. For nu, hvor jeg går min attende jul i møde, så vil jeg sige, at jeg efterhånden har prøvet lidt af hvert i forhold til det obligatoriske julekaos.

Julegaverne skal købes, og jeg går altid lidt i panik, når jeg står midt i centeret lille juleaften og ikke kan finde på, hvad den uundværlige gave til min far er i år. Er det igen igen noget jagtudstyr, eller praktiske varme skistrømper? Eller skal jeg satse på at finde noget som jeg faktisk også selv ville kunne få glæde af, fx et spil eller et gavekort til en familiemiddag eller noget andet som jeg lige finder på… og hvad med den store juleaften? Skal den holdes ved faster eller ved mormor?  Det er altid de samme problemer man står med, igen og igen og man ved jo inderst inde, at det er lidt noget pjat. For forskellen på om man vælger den ene eller den anden løsning, er ofte ret lille, men alligevel bliver spørgsmålene store og komplicerede.

Sangen er god, fordi den på mange måder beskriver ting fra julen, som vi alle gør, men inderst inde måske ikke er så stolte af. Alle ved, at december er julefrokosternes tid, og som sangen ganske rigtigt siger, så er det den samme menu den står på til alle arrangementerne og samme menu som sidste år, og næste år. Det er sikkert. Men det er jo også en smule underligt, hvorfor er det at vi pludselig alle bliver så vilde med sild? Og ja, måske er det ikke lige midt i disse store overdrevne julemiddage, i godt selvskab, fyldt med varme frikadeller, kold juleøl, masser af brune kartofler, snaps, røde og blå nissehuer og hvad der nu ellers hører sig til, at vi tænker på sultne mennesker og tragiske katestrofer i andre lande. Nej vi har rigeligt at tænke på i forhold til os selv og vores eget liv lige i den situation. For vi ved, som sangen siger, at der er en tendens til, at sæsonen for julefrokoster også betyder sæson for utroskab. Så vi har rigeligt at tænke på i forhold til, hvad vi selv laver, men så sandelig også hvad vores partner laver. Og nu hvor vi har brugt så latterligt mange penge og spist så vildt meget mad, som om vi ikke skulle overleve længere end til juledag, så prøver mange af os at få lidt bedre samvittighed, ved liiiiige at købe en lodseddel ved en lille forfrossen spejder, eller at smile lidt sødere til en træt gadesælger end vi ellers ville havde gjort. Denne situation beskrives sjovt nok også i sangen. Så ja, sangen beskriver julen meget godt, både de gode ting, men også nogle af de ting som vi gerne vil glemme, og som vi måske har lidt dårlig samvittighed over.

Dette er ikke ment som en løftet pegefinger til nogen, måske lige med undtagelse af mig selv, men derimod en lille påmindelse om at huske at passe særligt godt på hinanden og andre i julemåneden. Så ville vi måske ikke behøve denne form for ’falske’ og meget ’materielle’ form for god samvittighed i så stor grad. Men måske ville vi kunne få det hele vendt til det som det i virkeligheden går ud på, nemlig at have det godt og hygge sig med gode venner og familie i denne ellers meget mørke tid på året.

GOD JUL 3.K!!!