Om hverdagens valg

Om hverdagens valg

Da jeg skulle til at skrive dette blog indlæg, troede jeg faktisk, at jeg have fundet et rigtig godt emne. Det viste sig dog hurtigt at være meget forkert, og allerede efter 5 linjer blev det tilfældig snak ud af en mere eller mindre ligegyldig tangent. Derfor valgte jeg at finde på noget nyt. Efter lange overvejelser slog det mig, at jeg kunne skrive om netop det jeg have svært ved: at vælge. I dagens Danmark vælger vi noget til og noget fra hele tiden. For 3 år siden valgte vi alle sammen at starte på statsskolen, og endda på samme studieretning, hvilket har betydet at vi nu er endt sammen som 3K. Nogle få er kommet til hen af vejen, og har der igennem også taget et aktivt valg, nemlig at skifte skole eller studieretning. Lige før ferien blev vi endnu engang stille over for et anden stort valg, som jeg tror de fleste af os har tænkt over, og mange allerede taget stilling til, nemlig spørgsmålet om hvilke af de forfærdelige mange uddannelser, man skal vælge. Disse valg er at par af de store, som vi har truffet eller som vi inder for et par år alle sammen vil blive stillet overfor. Men i hverdagen træffer vi alle sammen valg hele tiden, og nogle gange måske er der nok flere valgmuligheder end hvad godt er. Mit fravalg af min ide til et emne til dette blog indlæg, skyldes at jeg ikke synes at fungerede, men måske kan andre få noget ud af, at der kun er 4 en halv måned til vi er ude af gymnasiet, og hvad der så vil ske bagefter.
Hvis man ønsker at besvare dette spørgsmål, skal man kender vores fremtidige valg. Ja - det hele afhænger igen af hvordan vi vælger at leve, og hvad vi vælger at lave, når tiden med studentergilder er over, og en ny hverdag former sig for hver af os. Hvor meget disse nye hverdage skal indeholde dele af kasse, er igen noget vi selv vælge, og der igennem også hvor meget vi vil holde kontakt. alternativet er at gøre ingenting, hvilket i dag også ses som en valg. Så hvis det at gøre ingenting også er et valg, hvad er så definitionen på at vælge noget? Er det bare at man foretager sig noget som har konsekvenser for en? Hvis det er rigtigt, vil der helt klart være noget man kunne kalde det passive valg. Samtidig vil det gøre ting som at blive født eller dø til et valg. Disse to steder er faktisk to af de meget få steder, hvor det ikke nødvendigvis er dit valg, men noget som sker lige meget hvad. Man tænker nok at der er mange stede, hvor valgene bliver taget for dig. Dog hvis man kigger på hvad der er konsekvenser af de valg man har taget, er det antal af steder faktisk reduceret til meget få ting. Selv det at vi bliver "smidt ud" af gymnasier nå vi har færdiggjort 3g er en konsekvens at det valg vi tog ved at søge ind i første om gang.
Et eksempel på et aktiv valg kunne være, at jeg valgte at  skrive blog indlæg hen over vinterferien, i håbet om at jeg kunne skrive noget fornuftigt, og efter som dette ikke er min spiskompetence tænke jeg, at god tid kunne være en fordel. Dog kan man så igen sige, at jeg tog det valg ikke at gå i gang før i går, for som sagt at finde ud af, at det emne jeg troede jeg have styr på ikke kunne  blive til det jeg troede.
Når nu at vil skal vælge så meget, får vi også meget hjælp til det. Lige meget om man er ude at købe et par bukser, står der en ekspedient og siger hvad der er godt og skidt, og nogle af dem synes også at de har svaret på det hele, hvis man spørger om råd. Råd fra andre kan være en god ting når man skal vælge. Men nogle gange skal man også passe på, at man ikke falder i fællen hvor man ender med at tage alle de valg som folk fortæller en, og på den måde bare følge strømmen.
Det at give andre råd synes jeg er en meget svær ting. Formentlig ved folk allerede ved hvad de vil, og de vil sådan set bare gerne vide, om man synes de har ret. For eksempel blev jeg stillet spørgsmålet om, hvorvidt man skal have smoking på til gallafeste, eller om man kan "nøjes" men et jakkesæt. Det eneste svar, og på den måde råd om hvad man kunne kigge efter var,  "Jeg tror at der vil komme folk i begge dele, så man kan nok godt "nøjes"".
Folk spørger til råds om mange detaljer, netop fordi valg har konsekvenser, lige meget hvor små de er. Om man vælger ikke et jakkesæt eller en smoking til galla, og om man vælger at holde kontakten til klassen efter afslutningen af 3.g, alt har en betydning for hvad der sker i fremtiden. Konklusionen på dette er nok ikke noget nyt for de fleste, vi tager hele tiden valg! Ved mange af dem er det "rigtige" valg så åbent lyst, at vi ikke ser det som valg. ved mange af dem, er der også noget som nogen forventer af os, så det bliver, måske ikke en pligt, men noget man bare gør uden  at tænke over det. Men som regel ligger der altid en anden mulighed, som måske ikke er så dårlig hvis man kigger på det, og over vejer hverdagens valg en ekstra gang. man kunne måske også prøve at gøre nogle af de små valg aktive, i stede for den typiske passive version: at gøre ingen ting.

Om tid og ventetid

Det er tirsdag den fjerde februar. Der er mørkt udenfor. Mit værelse er oplyst af loftslampen og lyset fra min computerskærm. David Bowies ”Love is Lost” lyder fra mit anlæg. Der er i omegnen af halvtreds skoledage tilbage af 3.g (Nicoline ville kende det bestemte antal) og tre dage tilbage inden vi får vinterferie.

Vi venter altid på noget, ofte på flere ting på én gang. Vi venter på at en ny film kommer i biografen, at en ny bog bliver skrevet, at næste afsnit af den tv-serie vi følger med i bliver sendt, at det bliver weekend eller måske bare på at bussen kommer, så vi kan komme hjem. Der er ikke meget vi kan gøre for at gøre ventetiden kortere, men ofte prøver vi så godt vi kan. Den eneste måde reelt at gøre det, er ved at rejse med relativistiske hastigheder, men det er de færreste som har mulighed for det, så oftest prøver vi bare at få ventetiden til at føles kortere. Vi fylder tiden med noget som egentlig bare er fyld, mens vi venter på at gøre det vi egentlig vil. Måske ser vi det tåbelige reality-program der bliver vist inden den spændende serie, måske er vi mere fornuftige og gør noget der skal gøres alligevel, f.eks. rydder op og gør rent, eller laver hjemmearbejde. I sidste ende gør det dog ikke den store forskel, tiden rinder ud og det vi venter på dukker op, medmindre selvfølgelig bussen undlader at komme (vi elsker alle Midttrafik).

Jeg venter også på ting. Jeg venter på at de nye sæsoner af Game of Thrones og House of Cards bliver sendt, jeg venter på at George R. R. Martins Winds of Winter bliver skrevet færdig og udkommer, jeg venter på at den danske stat får taget sig sammen og giver mig den SU jeg skal have, jeg venter på at det bliver weekend og dermed vinterferie og jeg venter på at komme videre med mit liv, flytte hjemmefra og starte på universitetet når jeg er færdig med 3.g. Men det har også en bagside. Når ventetiden er udløbet og man bladrer videre til næste side her i livet, kan man ikke længere gå tilbage. Det er rart at have noget at se frem til, men når tiden er gået, kommer den ikke tilbage. Selv hvis man er glad for det sted man er, kan man ikke stoppe tiden, den fortsætter videre i sit uendeligt konstante tempo. Det er som Aristoteles sagde, ”tid forvitrer ting, alting bliver gammelt og glemmes under tidens kraft.” Det er et naturligt biprodukt af at vente, mens vi venter går tiden, pludselig bliver vi voksne, så bliver vi gamle og så dør vi. Hele vejen gennem livet har vi ventet på et eller andet, og det er helt fint. Det er rart at have noget at se frem til, man skal bare passe på at man ikke glemmer hvad man har lige nu og her. Det er godt at noget man har lyst til vil ske i fremtiden, men det er vigtigt at lægge mærke til det gode man har, for måske forsvinder det en dag, og pludselig har man haft så travlt med at glæde sig til fremtiden at man helt har glemt at nyde nutiden. Pludselig er tiden gået og muligheder er væk. Hvis der er noget vi har lyst til at gøre, noget vi har lyst til at sige, skal det gøres nu, for vi har ikke nødvendigvis en evighed at gøre det i, og pludselig har vi forpasset chancen. Nogen gange kan slutningen på ventetiden og en deadline være én og samme ting, og hvert eneste øjeblik hvor vi ikke har gjort noget vi havde lyst til, har vi forpasset en mulighed. De spændende ting i fremtiden skal nok komme, uanset hvad vi gør i mellemtiden, så lad os nyde den tid vi har i stedet for at tænke på den tid vi kan komme til at få i fremtiden, og lad os for alt i verden ikke tænke på de ting vi er gået glip af, for vi kan ikke gå tilbage. Vi må bare sørge for at vi ikke går glip af mere. David Bowies ”Where are we now” lyder fra mit anlæg, hvilket er meget passende. Tag et øjeblik, nu eller senere, tænk over hvor du er henne i dit liv lige nu, og om der er noget du har lyst til. Snart vil vi være et andet sted i vores liv, og verden vil se helt anderledes ud. Lad os ikke vente på at verden ændrer sig omkring os, lad os fylde vores tid med ting vi har lyst til, så vi, når Jorden har drejet sine omgange, kan se tilbage og tænke at vi gjorde de ting vi ville, og har brugt vores tid godt.

Uanset hvad vi venter på, vil tiden til sidst være gået. Det er vores egen opgave at sørge for at den ikke er gået tabt.

Det er tirsdag den fjerde februar og jeg har skrevet mit blogindlæg. David Bowie synger at det er ”Valentine’s day”, han tager tingene lidt på forskud, lad os lade være med det.

Jul 2013

Jeg vil starte med at citere et stykke fra MC Einars ’jul, det’ cool’:

[..Jul det' cool sikke tiden den går, der er intet lavet om siden sidste år

det' de samme ting vi spiser, det' de samme ting vi laver

de samme ting i TV, de samme julegaver

samme pengeproblemer, det' dyrt og hårdt

udelukkende overtrukne kontokort

overflod og fråds med familie og med venner

samvittigheden klares med en ulandskalender

det' julefrokosttid, traditionspilleri, sprutkørsel, utroskab, og madsvineri

vi har prøvet det før, vi ved præcis hvad der sker

slankekur i januar og alt det der..]

Denne tekst er jo meget nem at identificere sig med, ja det er næsten lidt uhyggeligt, så præcis som sangen beskriver den jul, som jeg er vant til. Jeg kan i hvert fald ikke andet end at trække på smilebåndet, hver gang jeg hører denne sang. For nu, hvor jeg går min attende jul i møde, så vil jeg sige, at jeg efterhånden har prøvet lidt af hvert i forhold til det obligatoriske julekaos.

Julegaverne skal købes, og jeg går altid lidt i panik, når jeg står midt i centeret lille juleaften og ikke kan finde på, hvad den uundværlige gave til min far er i år. Er det igen igen noget jagtudstyr, eller praktiske varme skistrømper? Eller skal jeg satse på at finde noget som jeg faktisk også selv ville kunne få glæde af, fx et spil eller et gavekort til en familiemiddag eller noget andet som jeg lige finder på… og hvad med den store juleaften? Skal den holdes ved faster eller ved mormor?  Det er altid de samme problemer man står med, igen og igen og man ved jo inderst inde, at det er lidt noget pjat. For forskellen på om man vælger den ene eller den anden løsning, er ofte ret lille, men alligevel bliver spørgsmålene store og komplicerede.

Sangen er god, fordi den på mange måder beskriver ting fra julen, som vi alle gør, men inderst inde måske ikke er så stolte af. Alle ved, at december er julefrokosternes tid, og som sangen ganske rigtigt siger, så er det den samme menu den står på til alle arrangementerne og samme menu som sidste år, og næste år. Det er sikkert. Men det er jo også en smule underligt, hvorfor er det at vi pludselig alle bliver så vilde med sild? Og ja, måske er det ikke lige midt i disse store overdrevne julemiddage, i godt selvskab, fyldt med varme frikadeller, kold juleøl, masser af brune kartofler, snaps, røde og blå nissehuer og hvad der nu ellers hører sig til, at vi tænker på sultne mennesker og tragiske katestrofer i andre lande. Nej vi har rigeligt at tænke på i forhold til os selv og vores eget liv lige i den situation. For vi ved, som sangen siger, at der er en tendens til, at sæsonen for julefrokoster også betyder sæson for utroskab. Så vi har rigeligt at tænke på i forhold til, hvad vi selv laver, men så sandelig også hvad vores partner laver. Og nu hvor vi har brugt så latterligt mange penge og spist så vildt meget mad, som om vi ikke skulle overleve længere end til juledag, så prøver mange af os at få lidt bedre samvittighed, ved liiiiige at købe en lodseddel ved en lille forfrossen spejder, eller at smile lidt sødere til en træt gadesælger end vi ellers ville havde gjort. Denne situation beskrives sjovt nok også i sangen. Så ja, sangen beskriver julen meget godt, både de gode ting, men også nogle af de ting som vi gerne vil glemme, og som vi måske har lidt dårlig samvittighed over.

Dette er ikke ment som en løftet pegefinger til nogen, måske lige med undtagelse af mig selv, men derimod en lille påmindelse om at huske at passe særligt godt på hinanden og andre i julemåneden. Så ville vi måske ikke behøve denne form for ’falske’ og meget ’materielle’ form for god samvittighed i så stor grad. Men måske ville vi kunne få det hele vendt til det som det i virkeligheden går ud på, nemlig at have det godt og hygge sig med gode venner og familie i denne ellers meget mørke tid på året.

GOD JUL 3.K!!! 

Londoner for en weekend

I Danmark kan det være utrolig svært at passe ind. Kommer man ind i landet med en anden kultur og etnisk baggrund skal man ændre sig for at ligne alle andre mest muligt og dermed blive en ”rigtig dansker”. 

Sådan er det ikke i London. Her er der ingen fordomme og alle bliver accepteret som de er.

Dette oplevede jeg første gang da jeg steg af flyveren og fortsatte min rejse med London Underground. Jeg blev en smule skræmt af at se så mange forskellige typer mennesker samlet på ét sted og som alle sad i deres egne verdener. Men det var samtidig også sjovt hvordan vildt underlige mennesker (ifølge mig) med grønne kontaktlinser eller ikke iført andet end undertøj kunne få lov til at sætte sig ned uden at få et eneste nedværdigende eller undrende blik.
Dette gjorde at jeg med det samme følte mig velkommen i byen. 

Camilla og jeg skulle besøge vores veninde Mia, som nu har boet i Brixton omkring 2 måneder. Vi havde på forhånd droppet det sædvanlige sightseeing, både fordi vi kun havde omkring to dage og fordi vi i stedet ønskede at opleve hendes liv derovre, som ægte Londonere. 
Allerede første gang vi skulle ud og handle fik jeg stoppet to forskellige brochurer i hånden, en fra biografen og en anden fra et nyt fitness center. Hvorefter jeg undrede mig meget over hvorfor de ikke kunne se at jeg da bare var turist…
(Den fra fitness endte jeg med at have omkring syv af, så det kan selvfølgelig også bare have været en hentydning).
Derudover blev jeg spurgt om vej op til flere gange og efter min og Mias indkøbstur, blev jeg tilbudt et job af en mand på gaden. Dette kom meget bag på mig, for det er noget jeg aldrig ville opleve i Danmark - og da slet ikke med ølånde, tømmermændsøjne og iført en onepiece.

På en weekend i London får man rigtig mange indtryk og nye oplevelser, men det der gjorde størst indtryk på mig var hvordan disse mennesker fyldt med kulturforskelle kunne leve sammen og acceptere hinanden (og mig) som en del af deres hverdag. Egentlig kunne jeg have brugt flere timer i undergrunden på at observere Londonerne. Hvordan der var en station hvor alle de sorte steg på, en station hvor alle de sorte steg af, en station hvor alle jakkesættene steg på, en station hvor alle jakkesættene steg af osv. Og ikke mindst hvordan folk kunne sidde og synge, tage make up på eller opføre sig mærkværdigt uden overhovedet at tænke på hvad andre synes.

På trods af min beundring af deres levestil, var der specielt ét spørgsmål der blev ved med at dukke op i mit hoved: 
Gad vide om jeg som landpige og horsensianer nogensinde ville kunne vænne mig til at leve blandt mennesker så forskellige fra mig, når jeg i Danmark er vant til kommentarer og mærkelige blikke, blot man har et tylskørte på i 306'eren?

Online branding

Online branding

Online branding er den nye måde at reklamere for sit produkt eller sin virksomhed på. Det har i højere og højere grad overtaget de traditionelle måder at reklamere på som fx. avis, radio og tv reklamer, og virksomhederne betaler flere og flere penge for det. Der er flere grunde til at online branding er så effektivt. En af dem er, at man kan bombardere os forbrugere, uden vi lægger mærke til det, og måske endnu vigtigere så kan virksomhederne målrette deres reklamer imod specifikke målgrupper.

Som virksomhed er der rigtigt mange måder at brande sit produkt på online. Dog er der to medier, som man ikke kan komme udenom: Facebook og Google. Har I nogensinde undret jer over, hvor Google og Facebook har alle deres penge fra?  Google omsatte i 2012 275 milliarder kroner og Facebook er værdsat til omkring 500 milliarder kroner. Men hvordan kan det lade sig gøre? Facebook er jo gratis at bruge, og som privatperson betaler man jo ikke nogen penge, når man bruger Google, så hvor kommer alle milliarderne fra?

Hos Facebook er alle de annoncer I ser til højre købt og betalt af virksomhederne, og hver gang du vælger at klikke på en annonce i højre side koster det virksomheden mellem 5 og 15 kr. Dette kan altså blive til rigtigt mange penge, hvis man betaler 15 kr. hver gang en af Facebook's 750 millioner brugere klikker på ens annonce. Det geniale ved Facebook er, at de ved næsten alt om deres brugere. Det vil sige, at virksomhederne kan målrette deres annoncer meget specifikt mod den målgruppe, de ønsker.

Hos Google fungerer det lidt anderledes. Vidste du, at de tre øverste hjemmesider der kommer frem, når du søger på Google, samt annoncerne er betalt af virksomheder? Vidste du også, at hver gang du så vælger at trykke på en af de øverste links, som man jo ofte gør, så koster det virksomheden mellem 5 og 30 kr.? Når man som virksomhed vælger at annoncere hos Google, vælger man nogle søgeord. Jo flere, der er interesseret i søgeordret, jo dyrere er det. Dette kan også løbe op i rigtigt mange penge for virksomhederne, for vi kender alle det, at man hopper fra det ene link til det andet på Google, men søger man på et dyrt søgeord, så koster det virksomheden 30 kr. pr. klik lige gyldigt, om du er halvandet sekund på deres hjemmeside, eller om du er der længere tid og måske køber deres produkt. Grunden til at virksomhederne er villige til at betale de kæmpe summer hos Google er, fordi Google er utroligt vigtig, da rigtigt mange bruger Google til at finde ny viden, fx. hvis man skal købe et nyt produkt.

Personligt bruger jeg både Facebook og Google til at annoncere. Faktisk er det den eneste reklame jeg bruger, og det er utroligt effektivt. Man har mulighed for at sætte en beløbsgrænse pr. dag, samt at tænde og slukke for ens reklamer. Hos Facebook betaler jeg for at have en annonce i højre side. Denne annonce er målrettet specifikt mod personer over 18 år, personer der taler dansk og personer der ejer små virksomheder. Dette gør, at min annonce kun rammer en målgruppe på 116.000 personer i stedet for alle 750 millioner brugere, der er på Facebook. Min annonce er set af 38.345 brugere, og hver gang en bruger vælger at klikke på min annonce koster det 11,48 kr. Hos Google har jeg 21 søgeord, og hver gang man søger på et af disse søgeord, viser min annonce sig i højre side. Eksempelvis har jeg søgeordet "hjemmeside billig". Når folk søger på dette ord fremkommer det i højre side, og hver gang de vælger at trykke på det koster det mig 18,72 kr. For at give et eksempel på hvor effektivt online branding er, vil vi igen kigge på mine personlige erfaringer. Samtlige kunder har jeg fået gennem mine online annoncer, og det er faktisk så effektivt, at jeg næsten selv kan bestemme hvor mange kunder, jeg vil have. Ved at ændre på forbrugsloftet pr. dag, samt tænde og slukke for annoncerne kan jeg, stoppe, hæve, sænke eller starte tilgangen af kunder.

Ekstra: Google ved alt!

For nogle år siden fungerede det sådan, at man, når man lavede sin hjemmeside, indtastede en række søgeord, og når man så skrev dem på Google kom ens hjemmeside frem. Sådan er det ikke længere. Google er blevet meget klogere og bedre til at finde de rigtige resultater, når man søger på Google.

Det man gerne vil opnå hos Google som virksomhed er dels, at når folk søger på de ord, man gerne vil have, skal Google "tænke" på ens hjemmeside, og når Google så "tænker" på ens hjemmeside, skal man ligge så højt placeret som muligt. 

Google kan holde øje med en masse ting, når vi søger på nettet, meget mere end vi tror. For at ligge højt placeret på Google skal man have følgende i baghovedet:

·                                        Hvor mange besøger din hjemmeside

·                                        Hvad laver de på din hjemmeside - hvilke sider kigger de på, og hvordan bevæger de sig rundt på hjemmesiden

·                                        Hvordan kommer de ind på din hjemmeside - Fx. via Google, direkte eller via et link

·                                        Hvor lang tid bruger de på din hjemmeside - og hvor bruger de tiden

·                                        Hvor i verden besøger de hjemmesiden fra - man kan endda se hvilken by de sidder i

·                                        Er der nogen på din hjemmeside lige nu

·                                        Hvilket sprog bruger de

·                                        Hvilken browser bruger de

·                                        Hvilken enhed besøger de siden fra

Dette er kun den del, som virksomhederne selv kan holde øje med ved hjælp af Google's program Google Analytics. Udover dette kender Google også din IP adresse, og kan dermed finde frem til dig, men disse oplysninger er dog ikke tilgængelige for hjemmesidernes ejerne.

Til sidst et lille sidespring: Hvis der er nogen der tvivler på debatten omkring, at den amerikanske regering kan holde øje med alt hvad vi lavet, så prøv at tænk over alt det, jeg lige har nævnt Google ved. Og som sagt så er det kun den del, som er tilgængelig for private hjemmesideejere. Prøv at tænk på hvor meget Google ved udover det, som ikke er tilgængeligt? Og hvis Google kan, så kan den amerikanske regering også.

Højt at flyve, dybt at falde

Højt at flyve, dybt at falde.
Det siger den kendte frase. I teorien er det sandt - jo højere du kommer op i luften, jo længere ned er der til jorden.
Der er mange der bruger de kendte ord i overført betydning. Jo bedre man har det, jo mere succesfuld man er, jo længere man kommer i livet; er der meget langt ned til ”den normale hverdag” som de fleste kender til.
Mange mennesker drømmer om berømmelse, rigdom og fede materielle ting. Få opnår det rent faktisk, så det er nok derfor det kaldes en drøm. Nogle af de mennesker der er kommet langt, både med rigdom og berømmelse kan falde virkelig dybt. Og når disse berømtheder falder dybt er medierne over dem for gnide salt i deres skrammer. Der er ofte berømtheder som bliver involveret i narko, alkohol, vold og andre skandaler - men der er da folk overalt i hele verden hvor dette sker hver dag. Så hvorfor er det så vigtigt at Chris Brown har slået Rihanna? Hvorfor er det vigtigt at en del berømtheder tager stoffer?
Sagen er at det ikke er vigtigt - det er bare omverdenen som får det til at fremstå som noget uhørt og skandaløst.
Så ja, jo højere man er oppe at flyve, jo længere er der ned til den almene dagligdag. Jo mere man har oplevet, flere ting man har set, forskellige kulturer man har boet i - jo længere er der ned til kaffe med mormor i stuen.

Når man flyver højt er der langt til jorden, det kan vi vidst alle blive enige om. Men hvorfor ikke bare blive i skyerne? Hvorfor skal der altid være dybt at falde - lad os blive i det høje og nyde livet til det fuldeste!

Udtrykket ”Højt at flyve, dybt at falde” kan laves om. Når man er helt oppe i skyerne, har det fabelagtigt og livet bare kører som smurt, så er man helt oppe og flyve. Men hvem siger at man behøver at falde?
Højt at flyve - meget at opleve.

Velkommen til skrivesiden

Skrivning på bloggen

I skal gennem resten af skoleåret på skift opdatere bloggen. Retningslinjerne er følgende:

- I skal lave den på skift, én om ugen (der kommer en liste). Vi indleder hver blok med en ca. 5 minutter lang fælles blogseance, hvor vi læser/hører bloggen og giver spontan feedback på den
- I skal skrive om et eller andet relevant, fx en tekst, film eller emne vi har arbejdet med i dansk, en pudsig oplevelse i kantinen, en aktuel begivenhed eller nogle tanker I har gjort jer om stort eller småt.
- Teksten skal kunne læses højt på ca. 1 minut - I behøver altså ikke bruge uanede mængder af tid på at skrive blogindlægget.
- I må godt nævne lærere og elever ved navn, men altid i en respektfuld og anstændig tone.
- I må ikke skrive blogs med politisk eller religiøst indhold
- I skal i jeres blogindlæg vælge en af disse to blogformer:

1) bevægelse fra konkret til abstrakt (det er bl.a. godt at kunne, når I skriver essays)

2) en friere form, fx digt, aforismer (strøtanker) eller tankestrøm

Rigtig god fornøjelse - Heidi